Spørgsmålet i disse dage er om risikoen for Coronasmitte har betydning for begravelse og bisættelser?   Svaret er JA.

Alle restriktioner og anbefalinger fra myndighederne gælder også i forbindelse begravelser og bisættelser.

Vær samtidigt opmærksom på at regler, anbefalinger for begravelser og bisættelser kan ændre sig løbende.

Anbefalinger under Covid-19

  • Maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 kvm gulvareal i kirkens skib, det betyder, at der maksimalt må være adgang for 50 personer, hvis kirkens skib har et areal på 200 kvm, Der skal samtidig tages højde for kirkens indretning, så der kan holdes afstand, lokale forhold kan dog give skrappere begrænsninger.
  • God hygiejne – rene hænder, host i ærmet. I de fleste kirker og kapeller er der håndsprit, men ressourcerne er knappe, så medbring gerne selv.
  • Hold afstand, undgå nærkontakt.
  • Har du sygdomssymptomer skal du blive hjemme.
  • Er du i risikogruppen bør du overveje om du bør blive hjemme.
  • Er du ikke nær pårørende bør du overveje om du bør blive hjemme. Din medfølelse kan i stedet vises ved at sende en blomst eller på anden måde en hilsen.

Orgel og korsang

Det vil kunne opleves, at kirken ikke tilbyder orgel og korsang ligesom salmebøger de fleste steder er fjernet, da disse anses som en smittekilde. I stedet kan være behov for at printe salmeblade.

Afhentning og udlevering af urner

Der kan være restriktioner på, hvordan afhentning og udlevering af urner foregår. Skal du selv hente en urne anbefaler vi, at du ringer til det pågældende krematorium forud.

Kirkegårde

De fleste kirkegårde foretager fortsat urnenedsættelser og begravelser på kirkegården. Der er dog ofte lokale restriktioner på hvordan og med hvor mange det kan foregå. Enkelte kirkegårde har midlertidigt stoppet for urnenedsættelser.

 

Bliv opdateret på seneste nyt fra relevante myndigheder: