Det er svært at forberede sig på døden, både for pårørende og for den døende. Der er mange ting, som kan være svære at forstå og acceptere. Hos Begravelse Roskilde vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig og dine nærmeste i den hårde tid. Derfor har vi prøvet at beskrive kort, hvad der sker i processen, når en man holder af, er døden nær.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker, når vi mennesker nærmer os døden og efter vi er døde. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man agerer, når slutningen nærmer sig. Der er dog ofte nogle fællestræk for døende, som er meget almindelige tegn på at man er ved at nå vejs ende. Du kan læse korte beskrivelser af, hvad der sker med den døende i processen og hvordan man som pårørende, kan forberede sig på at en man elsker og holder af, er døende.

Du vil også kunne læse lidt omkring de valg, som læger og sygeplejerske træffer i denne proces. Alle de valg, som de træffer, er for patientens eget bedste. Det er en god ting at have i baghovedet som pårørende. Du vil også kunne læse lidt om, hvad en pårørende kan gøre, for at bevare kontakt og skabe tryghed for den døende i den sidste tid samt hjælp til pårørende, når døden er indtruffet.

Tydelige tegn på træthed

En døende vil have tydelige tegn på træthed og mangel på energi. Som pårørende vil du kunne mærke stor forskel i den sidste tid, hvor energiniveauet hos den døende daler kraftigt. Den døende sover meget og bliver hurtigt træt af små simple ting, som fx en tur på toilettet. Kræfterne aftager og der er ikke mange kræfter til noget som helst. Den døende vil oftest være meget sengeliggende og falde hen mange gange dagligt, da det kan være svært bare at holde sig vågen. Dette sker for mange, og som pårørende vil man kunne mærke at trætheden indtager mere og mere, når døden nærmer sig.

Tegn på nedsat appetit og væskeindtag

En anden ting, som kan være et tegn på at den døende, er ved at nærme sig døden, er mangel på appetit og behovet for væske. Den døende har oftest ingen lyst til hverken mad eller væske, og det kan også tit ses på den døende selv – i og med at de ikke får samme mængde af mad og væske, som os andre, så taber de sig en del. Hvis det kommer dertil at den døende slet ikke kan indtage hverken mad eller væske, så giver lægerne ofte den døende sondemad samt væske via en blodåre. Som pårørende vil man oftest gerne være der så meget som muligt for den døende. Her kan man eksempelvis børste tænder forsigtigt på den døende eller smøre personens læber ind i læbepomade. Som døende kan man få  utrolig tør mund samt læber, når der ikke bliver drukket væske på samme måde, som man burde.

Tegn på smerter og hvordan de kan lindres

Mange døende begynder at få tydelige tegn på smerter og symptomer, når de nærmer sig døden. De vil have svært ved at få synke deres medicin, så lægerne vil oftest indsætte en nål i underhuden, som sidder fast, så lægerne ikke skal stikke den døende på ny hver gang, der skal gives nyt væske eller medicin – også kaldet en subtukan kanyle. Derudover vil personalet foretage hyppige smertevurderinger, så der hele tiden er kontrol og styr over, om der er kommet nye smerter til. Læger, sygeplejerske og personale generelt prøver hele tiden at finde ud af, hvordan de mest muligt kan lindre den døendes smerter og lidelser. Hvis den døende fx er kommet dertil, hvor det er en umulig opgave at komme på toilet, vil lægerne her anlægge et blærekateter for aflastning.

Mulighed for åndelige behov

Der er altid mulighed for at den døende kan få tilkaldt en sygehuspræst eller lignende, hvis den døende har et ønske om at få talt om liv, død og alt midt imellem. Man kan altid få tilkaldt en præst – uanset om man er religiøs eller ej. Det kan være enormt svært at forholde sig til, hvis man ligger som den døende og bare ”venter” på at man skal afsted. Det kan være svært at forberede sig på at man skal dø – nogle er rigtig bange, nogle er afklarede og nogle er et sted midt imellem. Det er forskelligt, hvordan vi mennesker reagerer og har det med døden, også i dagligdagen. Den døende kan i hvert fald altid fortælle personalet, hvis de har nogle specifikke ønsker eller måske hensyn, der skal tages i den sidste tid.

Tegn på at døden indtræder

Man vil oftest kunne fornemme på den døende, når det er ved at være tid. Den døende vil ikke have nogen form for energi til hverken at tale, røre sig, flytte sig, spise eller drikke. Den døende vil oftest bare ligge og kæmpe, for at trække vejret så godt som muligt. Den døende vil være endnu mere træt end før, og vil oftest falde ind og ud af bevidsthed, da der næsten ingen kræfter er tilbage, for overhovedet at holde sig vågen.

Det kan være svært for pårørende at se, at der sker ændringer i den døendes bevidsthed. Man skal her huske som pårørende, at selvom det lader til at personen næsten er væk, så er der stor chance for at den døende stadig kan høre og mærke menneskelig kontakt. Derfor kan man som pårørende sagtens snakke til den døende og holde den døende i hånden, så de føler sig mere trygge. Nogle døende bliver urolige og forvirrede. Der er også nogle, som begynder at have vrangforestillinger og hallucinationer. Her er det især vigtigt at man som pårørende prøver at skabe tryghed og være der så meget som man kan, for den døende. Lægerne vil også kunne give noget beroligende medicin, hvis den døende er meget urolig. En god ting at huske på, er at man skal fortælle den døende, hvad der sker, når der sker noget, og man skal tale til dem og ikke om dem, da de oftest har hørelse lige til det sidste.

Pårørendes besøg og ophold på hospitalet

Hvis den døende har sine sidste dage på et hospital, vil der som pårørende ofte være mulighed for at kunne medindlægges, når døden er tæt på. Pårørende være ved den døende hele tiden de sidste døgn og skabe tryghed. Det er dog også vigtigt at man som pårørende får tid væk fra hospitalet, da det er en hård tid for alle. På hospitaler er det dog altid muligt for pårørende at besøge den døende på alle tidspunkter af døgnet. Man skal altså ikke holde sig indenfor bestemte besøgstider, hvilket er rigtig rart, så pårørende kan komme og gå som de har lyst til.

Pårørende kan også blive inkluderet så meget i den daglige pleje, som de end måtte ønske. De kan med fordel give massage på hænder, arme og ben samt smøre den døende ind i en god creme. Det er noget som den døende ofte vil nyde meget af, da de ikke selv kan gøre det mere og alle nyder at blive masseret, nusset og smurt ind i en god creme. Pårørende kan enten sammen med den døende eller alene, begynde at tage stilling til, hvilket tøj den døende skal have på, når døden indtræffer og hvad der skal ske med de personlige ejendele. Som pårørende kan det være rart at være med i processen, skabe tryghed for den døende og være med i den daglige pleje. For andre er det for hårdt og de trækker sig derfor mere, hvilket der også skal være plads til.

Vejrtrækningen vil blive forandret

Ofte vil den døendes vejrtrækning også blive forandret, da den døende får sværere og sværere ved at trække vejret ordentligt. Vejrtrækningen bliver mere uregelmæssig og ude af takt. Der vil til sidst blive holdt lange pauser i vejrtrækningen, for så til sidst at ophøre helt. Hvis den døende i forvejen får iltbehandling, begynder sygeplejersken eller lægen at skrue ned for ilten. Hvis den døende ikke i forvejen har iltbehandling, så er det heller ikke noget man på dette tidspunkt vil begynde at give. Som pårørende kan det være skræmmende at høre den døendes ujævne vejrtrækning. Dette er ikke farligt, det er blot slim i luftvejene, som ikke kan hostes op, ligesom vi normalt gør, og derfor larmer det mere end normalt. Hvis det lyder meget slemt, kan man eventuelt prøve at ændre den døendes liggestilling.

Tegn på ændringer i udseendet

I de sidste døgn, inden den døende dør, så vil udseendet ændre sig meget. Det kan være rigtig skræmmende og ubehageligt for pårørende at se, men det er desværre sådan kroppen fungere. Den døende får en voksagtig hud, som føltes meget underlig og gummiagtig. Derudover bliver den døendes blodcirkulation nedsat, jo tættere patienten er på døden.  Arme, ben, fingerspidser og læber bliver dermed blege og blåmarmorerede. Personen vil komme til at se kold og gennemsigtige ud.

Når tiden er kommet og døden er indtruffet

Når den døendes vejrtrækning stopper, kan det for pårørende godt ligne at lyset i mennesket langsomt slukkes. Pårørende vil her få tid til at tage afsked med den afdøde alene – her vil personalet ofte forlade stuen og komme tilbage, når afdøde skal gøres i stand. Nogle pårørende vil gerne blive mens den afdøde bliver gjort i stand, mens andre gerne vil forlade stuen imens, dette er helt op til en selv. Lægen vil derefter komme ind og erklærer at patienten er død, hvor familien og pårørende kan stå samlet om den afdøde og sige et sidste farvel.

Hvis den afdøde har pårørende, som kommer langvejs fra, så er der mulighed for at de kan se den afdøde i kapellet for en sidste gang. Når der efterfølgende er gået omkring 6-8 timer, så vil lægen igen tilse den afdøde og tjekke at alt er, som det skal være, før at den afdøde bliver lagt på køl. Du vil som pårørende få et papir, hvorpå der er gode råd til, hvordan du skal tackle alle de praktiske opgaver, der opstår meget hurtigt efter man har sagt farvel – både i forhold til eventuel den afdødes genstande og ejendele, men også hele begravelsen.

Tiden for børn og pårørende efterfølgende

Det er altid svært at tage afsked til dem, som man elsker og holder af. Børn kan have svært ved at forstå, hvad der egentlig sker og man kan som forældre med fordel inddrage barnet en smule i processen. Nogle forældre synes ikke at deres børn skal sige farvel til den afdøde, både lige inden døden indtræffer og når den er indtruffet. Det kan dog være en fordel for barnet at komme med, hvis blot man forbereder dem godt på, hvad de vil se. Barnet skal forberedes på at det menneske, som de husker, måske ser anderledes ud, er meget træt og ikke kan tale så meget. Her kan man som voksen påpege at den afdøde stadig kan høre og barnet derfor sagtens kan tale til vedkommende. Hvis man som voksen har svært ved ikke at blive for berørt, så er det måske en idé at finde en anden voksen, som kan skjule det lidt bedre. Så er der en voksen, som kan være stærk og støttende for barnet. Hvis barnet ikke har lyst til at se den afdøde, så skal dette også respekteres.

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man reagerer når man mister en man holder af. Nogle lukker sig inde i sig selv og andre har behov, for at tale om det med venner og familie. Hvis man har behov for at tale om det, men måske ikke har nogle venner eller noget familie at dele det med, så er det vigtigt at man lytter til sig selv og får fat i noget hjælp. Her kan man tage fat i sin læge, præst eller få psykologhjælp, så man ikke går med en masse tanker helt alene.

Her kan du finde hjælp

Det kan være svært at overskue, hvor man kan få hjælp fra, når man har taget afsked med en man elsker og holder af. Vi har fundet steder, hvor du enten kan hente psykologhjælp eller støtte og rådgivning, hvis du fx har været pårørende til et hårdt sygdomsforløb – både som barn eller voksen. De nedenstående sider er et godt sted at starte, hvis man selv vil researche lidt, inden man henvender sig til en eventuel læge eller præst.

https://psykologeridanmark.dk/om-os/ – Denne side giver dig mulighed for let og hurtigt at finde en psykolog, som passer til dig. Du kan finde psykologer inden for dit lokalområde og du kan se, om disse psykologer modtager lægehenvisning eller ej. Hvis du har en henvisning fra din læge, kan du ofte få et tilskud fra Sygesikringen.

https://www.cancer.dk/ – Her kan du finde støtte og behandlinger, hvis du som pårørende har været igennem et langt og hårdt sygdomsforløb. Man kan både hente telefonrådgivning og onlinerådgivning, så hvis man synes det er mere behageligt på denne måde, så er det også en mulighed for at få støtte, hjælp og vejledning.