Flere kirker har problemer med billige net bedemænd som lokker med Bedre Billigere Begravelser  -samt udgiver sig for at være Lokal bedemand på nettet – trods de befinder sig geografisk helt andet sted !

Kristelig Dagblad skriver; Kister kommer for sent, og urner placeres tilfældige steder. Over hele landet melder kirkeligt personale om dårlige oplevelser med billige netbaserede bedemandsforretninger. Vi bør kvalitetssikre vores fag, siger branchedirektør.

Den første gang, graver Otto Jensen for cirka fem år siden stiftede bekendtskab med en netbaseret bedemandsforretning, var ikke nogen succes. Kommunikationen op til begravelsen havde været sparsom, og det viste sig, at bedemanden havde taget fejl af tidspunktet, hvorfor han og den berørte familie mødte op ved kirken flere timer for tidligt og måtte sendes væk igen.

Gennem årene har graveren i Gjern og Skannerup Kirker ved Silkeborg ikke fået et bedre syn på firmaer, der tilbyder bestilling af billige begravelser og bisættelser med få klik online.

Nogle ankommer for eksempel så sent, at kisten ikke står i kirken, når de pårørende møder frem til begravelsen, og deres hjælp under selve ceremonien er også begrænset.

En nabokirke har for nylig fortalt ham, hvordan en ung pige under en begravelse tydeligvis havde svært ved at bære kisten, og hvor bedemanden bare stod og kiggede.

”En af de ansatte sagde efterfølgende til bedemanden, at det ikke var særlig professionelt af ham ikke at træde til i den situation, hvortil han svarede, at han ikke fik betaling for at tage ved kisten. Med den indstilling burde man nøjes med at køre med pakker,” siger Otto Jensen.

Bestilling af begravelser online er billigere, da man blandt andet klarer flere opgaver selv og sparer samtalen med bedemanden, og siden 2010 er både udbuddet og efterspørgslen vokset.

Hos Begravelse Danmark, som har begravelsesforretninger over hele landet, skønner direktør Mogens Balling, at 10-15 procent i dag vælger en netbaseret bedemand.

Det valg giver dog også andre end graver Otto Jensen grå hår. Menighedsrådsformand i Tved Kirke ved Svendborg Eva Kristina Mikkelsen har de seneste dage modtaget opkald og mails fra diverse kirkeligt engagerede rundt i landet, som har læst et debatindlæg, hun havde i Kristeligt Dagblad tidligere på ugen.

Heri advarede hun mod online bedemænd – ”discountbedemænd”, som hun kaldte dem – og beskrev oplevelser med kister, som blev afleveret til kapellet med få minutters varsel, og urner, som blev stillet lidt hist og pist, hvis ikke der var nogen til stede til at tage imod.

”Henvendelserne viser, at vi i hvert fald ikke er de eneste, der har haft problemer. Jeg kan godt forstå, hvis folk gerne vil bruge et billigt alternativ, men når man booker en begravelse online, tror jeg ikke altid, at man ved, hvad man får for pengene – eller ikke får,” siger hun.

En af dem, der reagerede på Eva Kristina Mikkelsens debatindlæg, er Bruno Rasmussen, sognepræst i Nærum ved København.

”Som ansat er man altid lidt utryg, når det er en net-bedemand, der kommer. For de kender os ikke, og vi kender ikke dem, og vi ved ikke, hvad der er aftalt, ligesom de pårørende ofte ikke er helt klar over, hvad de får. De står bagefter og siger, ’hvad med blomsterne – hvem tager dem?’ Det ville andre bedemænd tage sig af, men det gør disse ikke automatisk,” siger han.

Udfordringerne ved de internetbaserede bedemandsforretninger er heller ikke ukendte for formand for Forbundet for Kirke- og Kirkegårdsansatte Bjarne Rødkjær, som dog tilføjer, at det er svært at sige, hvem der har skylden.

”Hvis man fokuserer på en billig pris og glemmer at tænke sig om, så får man en begravelse derefter. Ofte er det så personalet på kapellerne og kirkegårdene, der må redde kastanjerne ud af ilden, fordi de nye spillere på bedemands-markeredet gør, hvad de får betaling for, og lader de pårørende klare resten.”

Spørger man branchedirektør i Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen, er der brug for at kvalitetssikre bedemandsfaget. Danske Bedemænds medlemmer skal gennemføre en bedemandsuddannelse, og for nogle år tilbage forsøgte foreningen forgæves at få indført krav om autorisation til bedemænd.

”Vi bryder os ikke om, at man i dag bare kan lave en hjemmeside og kalde sig bedemand og få kunder ved at tilbyde en utrolig lav pris. Man må have viden om rådgivning, etiske regler, kvalitetsniveau og også kunne være der for mennesker, som står i en følelsesmæssigt svær situation,” siger han.